Fantastiske dage til ClickerExpo 2016

Sidste weekend i oktober deltog jeg i en stor international 3 dages hundekongres, ClickerExpo 2016. Det var første gang, jeg deltog, men bestemt ikke sidste. Det var 3 intensive dage med deltagelse af flere hundrede engagerede  hundeejere og dyretrænere, primært inde for hundeverdenen, og et spændende program med nogle af de mest anerkendte adfærdstrænere og dyrepsykologer der findes. Det var en blanding af foredrag om læringsteori og praktiske "LeaningLabs", hvor der var lejlighed for at arbejde praktisk med nogle af de deltagende hunde sammen med de dygtige trænere. Især var jeg vildt begejstret for Kathy Sdao. Hendes amerikanske titel er er "Associate Certified Applied Animal Behaviorist" og hun var simpelthen en fremragende underviser og afsindigt kompetent og med erfaring med mange års træning af delfiner og andre store havpattedyr udover træning af hunde. 
Jeg kom hjem med dejligt legetøj til hundene, videoer med hundetræning og flere bøger om hundetræning, hvoraf jeg er specielt begejstret for Kathy Sdao's : Plenty in Life is Free, som så fint falder i tråd med det,  jeg selv tænker om hundetræning, herunder at hunden ikke behøver at gøre sig fortjent til alting, herunder vores kærlighed til dem, samt at vi ikke behøver at se os selv  som "alpha'en" i den flok, som hunden er en del af, men at det giver meget mere mening at se os som kærlige "forældre" for hunden i stedet for.

Med hensyn til træning her i "Hund & Klikker" starter jeg hold op igen i starten af marts, når vi igen får lidt lys, da der er tale om udendørshold.  Der bliver både et hvalpehold og et familiehundehold, hvor vi på begge hold kommer til at se på de kompetencer vores familiehunde gerne skal lære, for at kunne leve nogle gode liv sammen med os mennesker.
Indtil da er der selvfølgelig stadig mulighed for enetimer.